Blog Image

aaih.dk??

Hvad er aaih.dk?

aaih.dk er et forsøg på at dokumentere ishockeyens historie i Århus

Pige/Kvindeholdet

aaih Posted on Mon, May 03, 2010 16:39

Jeg må med skam i sindet indrømme, at jeg har glemt at skrive om et hold. Nemlig Pige/kvindeholdet. Det vil jeg nu rette op på, derfor har jeg brug for hjælp.

Hvornår statede de for første gang?
Min hukommelse siger omkring 1986-87.

Hvordan klarede de sig?
Her siger min hukommelse at det gik meget godt, og lå i toppen (i det mindste midt 90’erne).

Hvor mange kom på landsholdet?
Jeg mindes at mindst 3 eller 4 var så gode at de kunne være med der.

Hvornår og hvorfor stoppede holdet?
Her har jeg en god ide om hvorfor, men vil gerne have den bekræftet.

Der ud over vil jeg gerne have alle de oplysning I kan og vil komme med om holdet.
For eks. hvad betød det at taklinger blev forbudt for holdet.

Alle små oplyninger kan hjælpe. Er der nogen der har lyst til at skrive det hele for mig er de også velkomne.

Skriv til mig her på siden, på svend@aaih.dk eller kontakt mig på Facebook

Alle skulle gerne kunne skrive her, uden at skulle logge ind på en konto, ellers kontakt mig på en af de andre måder.

Endnu en gang undskyld fordi jeg havde glemt jer smiley



Siden er nu “færdig”.

aaih Posted on Sun, September 27, 2009 16:06

Så kom tiden til at sige at siden er klar til at se dagens lys. Jeg ved at der mangler meget endnu. Men den er nu kommet så langt, at jeg mener at opsætningen er som den skal være.

Så spred nyheden til alle der kunne være interesseret.

Jeg ved at klubbernes historier er mangelfuld, så hvis der sidder nogen der vil skrive om en af klubberne er al hjælp velkommen. Det behøver ikke være hele klubbens historie, det kan sagtens bare være en periode af den.

Forhåbentlig vil indholdet vokse meget med tiden.



Lidt arbejde på siden

aaih Posted on Sun, September 06, 2009 00:46

Efter et stykke tid uden at have lavet noget på siden, har jeg lavet undersider til foreningerne på foreningssiden. Jeg har skrevet de formænd op jeg kan huske. Jeg kan ikke huske årstal på de fleste, men skal spørge mig for senere så der forhåbentlig kommer årstal på. Jeg har sikkert også glemte nogle smiley. Nu skal jeg “bare” få skrevet lidt om klubberne.

Jeg håber på at jeg snart har nogle flere billeder at smide i galleriet. Jeg har stadigvæk ikke fundet det album som jeg har ledt efter smiley, men det må være et eller andet sted, jeg har ikke opgivet at finde det endnu.

P.S. Som I kan se har jeg lige opdaget smiley’erne smileysmiley



opdatering af siden

aaih Posted on Sat, August 15, 2009 18:24

Nu er galleriet klar til at få sat billeder ind. Hvis du har nogle
billeder jeg må bruge, så er du velkommen til at kontakte mig. I så
fald skriv en mail eller kontakt mig personligt. Hvis du skriver en
mail, så lad være med at vedhæfte filer. Lad mig svare dig og aftale
overførelsestidspunktet. Bare så min mailserver ikke bliver
overbelastet ;-). Hvis du har lidt information om billederne, vil det
være godt. F. eks. U13 2008/2009 el. lign. Mail er svend@aaih.dk



Hjemmesidens tilblivelse

aaih Posted on Fri, August 14, 2009 16:55

Jeg har igennem lang tid, gået rundt med tanken om, at lave en hjemmeside. Men hvad skulle der være på den? Jeg kunne selvfølgelig lave en hjemmeside om mig selv.
Der skulle så være masser af billeder, historier fra mit liv, og den sædvanlige joke sektion. Men hvem gider at læse om mit kedelige liv, og de jokes vi alle har set så mange gange før?

En nat hvor jeg ikke kunne falde i søvn(hvorfor er det altid om natten man får ideerne?), kom jeg til at tænke på, hvornår var det egentlig Skovbakken Ishockey lukkede, og blev til Århus Ishockey Klub? Jeg var selv med da det skete, men hvornår var det nu lige at det var? Jeg kunne selvfølgelig spørge de “gamle” i klubben(IKA), der også var der dengang. Men der var som sagt det problem at det var midt om natten. Ud over det var det midt om sommeren, så jeg ville ikke se dem i et godt stykke tid endnu. Jeg kunne selvfølgelig ringe eller sende dem en mail, men spørgsmålet var ikke så vigtig, at det ikke kunne vente til senere. Det var jo bare et af de spørgsmål, der bare var vigtigt i øjeblikket, og jeg ville sikkert have glemt det når jeg fik chancen for at spørge nogen. Det ledte så mine tanker hen på at, der i klubben i ikke var så mange tilbage fra dengang. Hvad vil der ske med alt den viden som vi alle går rundt med, den dag vi forlader klubben, og hvor meget er der ikke forsvundet igennem tiden. I dag er vi vel ikke mere end 5-10 personer der har været med i mere end 10 år. Tilbage til mit spørgsmål. Var der et sted jeg kunne finde ud af det uden at spørge nogen? Ikke så vidt jeg vidste.

Så var det at min drøm om en hjemmeside kom frem igen. Endelig havde jeg noget at lægge ud på nettet som ikke bare var det sædvanlige “kedelige” indhold. Jeg skulle da bare lave en hjemmeside, med en masse oplysninger om ishockeyklubberne i Århus.
Jeg tænkte at det ville da være let nok, for der er skabeloner til hjemmesider idag. Da jeg(endelig) have fået noget søvn, var lysten, til at lave hjemmesiden, der stadigvæk, og jeg gik i gang med at undersøge hvad det ville koste at gennemføre ideen. Prisen for domæne og webhotel var overkommelig. Så kom den store udfordring: Hvad skulle der helt præcist være på siden? Jeg begyndte at lave mig en plan i hovedet over hvordan det skulle se ud og hvad der skulle på siden. Så var det at det for alvor gik op for mig, hvad det egentlig var jeg var begyndt på. For det er let at lave en hjemmeside(har jeg fundet ud af), men det svære er at få det til at se godt ud. Jeg er af den overbevisning at hvis ting skal gøres, så skal det gøres ordentligt. Mine evner er ikke de bedste, inden for dette område, så det bliver en udfordring bare at få startet siden nogenlunde op. Men nu er der da en side www.aaih.dk og denne blog.

Nu kommer så det lange seje træk, at få noget på siden. Jeg har en masse ideer til hvad der skal på siden. Hvis man besøger den, kan man måske få en ide om hvad det er. Men jeg er altid klar til at få forslag og kritik. Lige nu er jeg kun lige startet, så jeg har masser at lave, skal bl. a. have fundet et gammelt fotoalbum i klubben, som jeg regner med at skanne ind på min PC, for derefter at lægge ud på siden. Når dette er overstået, skal jeg ud for at søge en masse oplysninger, historier og ikke mindst billeder.

Det største projekt er at få nogen til at skrive om deres oplevelser i gennem årene, jeg har nogle i tankerne, men er der nogen der vil melde sig frivilligt modtages det selvfølgelig med kyshånd.

Ser du nogle oplysninger der er forkerte på hjemmesiden, så vil jeg meget gerne høre fra jer via mail svend@aaih.dk

Svend

PS Som sagt er jeg hverken computernørd eller skribent så bær over med mig 🙂